• da

Ophold, kurser og fest

Familie ophold

Indrettet i en gammel kommandørgård fra 1700-tallet finder du det charmerende Danhostel Rømø, der har været vandrerhjem siden 1948, samme år som dæmningen blev bygget. Siden har A.P, Møller MÆRSK støttet udbygningen af vandrerhjemmet. Vi har fokus på økologi, hygge og natur.

Danhostel Rømø har plads til hele familien. Vi har mange værelses typer så det kan afpasses til jeres behov. Den store familie hvor der er 6 sovepladser fordelt på 2 værelser, den lille familie på 3, der får et hyggeligt gavlværelse med 3 senge.

I kan vælge at spise morgenmad i de hyggelige spisestuer og smøre en madpakke inden dagens aktiviteter, bestående af en buffet med fokus på økologi og lokale råvare. Eller I kan benytte et af de to gæstekøkkener og selv lave maden. Omkring kl. 16 vil der være en kop kaffe eller te i receptionen. Til aften tændes grillen ved det ene gæstekøkken og så kan der hygges med madlavningen.

Danhostel Rømø har en stor grund, hvor der er god plads til boldspil og lign. og mange hyggelige kroge hvor man altid kan finde læ for vestenvinden. Indendørs er der mulighed for at hygge i pejsestuen med bøger og spil. I skolestuen er der mulighed for at spille bordtennis mm.

Der kan lejes cykler og drager ved Rømø Cykler www.romocykler.dk til en fornuftig pris når du benytter Danhostel Rømø og så kan de levere til vandrerhjemmet når du ankommer, hvis du ikke vil gå de 10 minutter til butikken. Med en cykel behøver du ikke at starte bilen under opholdet for at komme til strand, heste- legeland, minigolf, indkøb eller nogen af alle de andre aktiviteter der er på øen.

Besøg Naturcenter Tønnisgård og lær om vadehavet og meget mere eller Nationalmuseets Kommandørgaard, der giver et spændende historisk indblik i hvalfangernes liv på Rømø ovenikøbet med kaskelotskelet i laden.

Har I lyst til en oplevelsesrig dag i jernalderen og at få oldtiden i egne hænder, så besøg Hjemsted oldtidspark lige ovre på fastlandet.

Herudover kan I cykle, ride, sejle, spille volley, løbe en tur eller køre strandbuggy og vandre – i det hele taget opleve på egen krop, hvordan tidevandets kræfter bevirker, at dét, der før var brusende bølger snart, fremstår som bar sandbund. Her er du vidne til naturens mægtige kræfter. Prøv f.eks. at udnytte vestenvinden, når du sætter en drage op eller tager på ravjagt langs vestkysten.

Rømø ligger centralt i forhold til Skærbæk, Ribe, Tønder, Møgeltønder, Rudbøl, Højer, Ballum og Mandø. Oplev Schackenborg Slot, Legoland, Løveparken i Givskud, Gram Lergrav, Domkirken i Ribe.

Undersøg på forhånd om der er nogle andre spændende aktiviteter I kan deltage i på www.romo.dk.

Tjek altid vores Facebook/ onlinebooking for gode tilbud:

 

Vejledende priser for 2018 – pris pr. værelse pr. nat

Bemærk: Priserne kan variere hen over året – priserne kan ikke benyttes af grupper.

Fælles bad og toilet Eget bad og toilet
Eneværelse Kr. 300,- Kr. 350,-
2-sengsvær. Kr. 420,- Kr. 520,-
3-sengsvær. Kr. 530,- Kr. 635,-
4-sengsvær. Kr. 700,- Kr. 790,-
6-sengsvær. (2 værelser) Kr. 800,-

 

Medlemsrabat: Der gives 10 % på værelsesprisen, hvis man har et Fordelskort

 

Diverse tilkøb  Pris
Morgenbuffet Kr. 60,-
Morgenbuffet – børn under 5 år Kr. 30,-
Madpakke – smør selv fra morgenbordet

(tilkøb ved morgenbuffet)

Kr. 40,-
Sengelinned og badehåndklæde kan medbringes eller lejes hos os – pris pr. sæt Kr. 60,-